Generalforsamling og foredrag med Anna Bogdanova

Tirsdag
24/03-2026
18:30 - 21:00
45 ledige pladser
Allerslev Skole
Mødested: Kantinen
Mødetidspunkt: 18:30
    Tilmeldingsfrist

    23. marts 2026, kl. 23:00

Kære medlem af Lejre Fitness

Vi har i år valgt at gøre generalforsamlingen til noget helt særligt.

Den 24. marts får vi besøg af Anna Bogdanova, som netop nu er en af de mest aktuelle og efterspurgte foredragsholdere inden for motivation, sundhed og mental styrke.

Anna er kendt for sine skarpe pointer, sin energi og sin evne til at udfordre vores vaner og tankemønstre. Hendes foredrag handler om, hvordan vi skaber varige forandringer i vores liv, hvordan vi tager ansvar for vores egen udvikling, og hvordan vi opbygger både fysisk og mental robusthed.

Vi har valgt at investere i dette foredrag, fordi vi ønsker at samle endnu flere medlemmer om både inspiration og fællesskab. Samtidig håber vi, at flere vil benytte lejligheden til også at deltage i årets generalforsamling og være med til at præge foreningens retning.

Aftenen foregår i Kantinen på Allerslev Skole i Lejre den 24. marts 2026.

Generalforsamlingen starter kl. 18.30 og forventes at vare til kl. 19.30.

Kl. 19.30 går Anna på.

Hvis vi ikke når alle punkter på generalforsamlingen inden foredraget, genoptages den efterfølgende.

Generalforsamlingen afholdes i henhold til foreningens vedtægter §5 og dagsordenen er følgende:

1. Valg af dirigent og stemmetællere
2. Bestyrelsens beretning
3. Fremlæggelse af regnskab til godkendelse
4. Indkomne forslag
5. Forslag til handlingsplan
6. Fremlæggelse af budget for det kommende år til godkendelse
7. Valg til foreningens bestyrelse
a. Formand på valg i lige år
b. Kasserer på valg i ulige år
c. Menige medlemmer jf. vedtægterne
g. Valg af 1. og 2. suppleant
8. Valg af revisor og revisorsuppleant
9. Eventuelt

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal sendes til formanden senest 14 dage før: Formand@lejre.fitness

Endelig dagsorden inkl. bilag sendes ud senest 8 dage før generalforsamlingen

Arrangementet er gratis og kun for medlemmer.

Af hensyn til plads og planlægning er tilmelding nødvendig og sker via vores medlemssystem ForeningLet.

Vi håber at se rigtig mange af jer.

Kom og få inspiration. Kom og vær med til at forme Lejre Fitness.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen
Lejre Fitness